En aften på værelse 113

Drømmer du om at være alene? det kan du godt glemme alt om. 
Med mindre du har lyst til at gå en tur i det kolde vejr selvfølgelig.

Alligevel førsøger jeg så godt som jeg kan at være alene; jeg sider i vinduskammen på mit værelse, tager høretelefonerne på og skruer helt op. helt op, sådan så jeg ikke kan høre drengene der trommer nede i musik, og sådan så jeg næsten ikke kan høre dem der råber ude på gangen.

Alligevel kan jeg næsten ikke undgå dem der ligepludselig bryder ind på mit værelse, for at fortælle mig det nyeste sladder. 

Jeg misunder næsten dem der skal være isolerede i 34 timer fordi de har om isolation i deres projekt uge. Selvfølgelig ville jeg savne musik... og dagslys. Men jeg kunne godt klare nogle timer for mig selv.... men alligevel, 34 ville nok gøre mig skør. 

Nu glæder jeg mig bare til efterårs ferien. så bliver der tid til at synge højt, og danse skørt til fantastisk musik!